Afsked med WutomiAgri

on

Så oprandt dagen, hvor vi skulle afslutte arbejdsopgaverne. Der blev malet færdigt på toiletterne, og der blev sat nye fluenet i vinduerne. Der blev opsat plader ved ydervæggene i køkkenet, så flagermusene ikke har gemmesteder der.  Ginas kontor blev færdigindrettet. Der blev foretaget de sidste lappeopgaver på trapper m.v. Strikkeopgaverne blev også færdiggjort. Og alle eleverne bestod eksamen!

Begge mure på hver sin side af indgangspartiet blev malet færdige og står nu flot hvide med det sorte logo, der viser vej til WutomiAgri.

Samtidig med at vi har arbejdet på skolen, er murerne blevet færdig med muren, der omkranser hele skolens grund. Så nu kan naboernes høns ikke længere komme ind og stjæle skolens grøntsager!

Kl. 12.00 blev der for sidste gang ringet til middagsmad. Til afslutningsfestmad havde Alice grillstegt kylling med pomfritter og lavet ris og kålsalat med agurker til os.

Inden middagen takkede Gina, skolens leder, os for den tid, vi har været her og for det vi har udrettet. Og hun ønskede os god tur hjem og bad os tage hilsner med til Danmark.

Efter middagen takkede vi for den tid, vi har haft sammen. Vi har nydt det og glædet os over det sammenhold, der er på skolen, og den glæde og entusiasme, alle udstråler. Vi håber, at vores indsats har bidraget til at skabe nogle gode rammer for WutomiAgris fremtidige skolearbejde.

Til sidst blev konkurrencen imellem Mozambique og Danmark afgjort i armlægning. Vi havde allerede tabt i chili-spisning, og Kurt tabte første runde i armlægning med Alice. Men så tog Thorstein over og bragte balance i regnskabet til stor jubel for det danske hold.

Fælles billede og afsluttende knus til alle sluttede en bevægende sidste dag på skolen.

Hjemme på Honey Pot indtog vi poolen og holdt lidt siesta og evaluering af den gode tid vi har haft ude på skolen. Det har været en uovertruffen oplevelse og kan varmt anbefales for kommende deltagere på Mozambique 50+ture.

I aften skal vi pakke, og i morgen tidlig går turen mod syd til Maputo og nye oplevelser, nu mest som turister.

Skriv en hilsen

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s