Mozambiquere er et meget gæstfrit og behageligt folkefærd.
Selvfølgelig gør fattigdommen, at man skal være opmærksom på sine ejendele, når man færdes på gaden, men der er ingen grund til at frygte for sin sikkerhed.
Vi har et kompetent privatpraktiserende nigeriansk lægepar i Xai-Xai.
Vaccinationer
Til denne tur skal du kun bekymre dig om tre vaccinationer:
- Hepatitis A (smitsom leverbetændelse). Vaccinen gives med én indsprøjtning, der dækker et år. Efter dette år kan man, hvis man vil, få en mere, der så dækker 25 år.
- Difteri og Stivkrampe. Disse to vacciner gives typisk i samme indsprøjtning. Hvis man ikke har fået denne vaccination inden for de seneste 10 år, skal den fornyes.
- Corona.
Det vil være overflødigt at kombinere med Hepatitis B, der kun smitter gennem blod, seksuelt og hos små børn gennem spyt, såfremt de er født af en Hepatitis B positiv mor.
Gul Feber er heller ikke aktuel. Der er ikke Gul feber i Mozambique, og vi mellemlander ikke i Gul feber-område.
- Derudover råder vi til at beskytte mod malaria, selv om februar ikke er højsæson for malariamyg.
OBS! Men køb ikke lige selv malariapillerne. Vi køber dem samlet i Mozambique, da de dér er meget billigere.