25. februar 2014
Dagen i dag fik en lidt anderledes start. Gassen var brugt, så ingen havregrød i dag.
Vi mødte på skolen til normal tid (kl. 7:00) De lokale var i fuld gang med arbejdet. Her ser vi Alice, som også er dygtig i køkkenet, i gang med at sprøjte græskarmarken.
Niels-Erik hjælper Annelise med ”staffeliet.” Et af ugens projekter er at lave et skilt som skal henvise til landbrugsskolen.
En af strikkedamerne har været flittig i weekenden, her ser vi hendes flotte hjemmearbejde.
Byggeri af svinesti går planmæssigt fremad. I dag blev der sat spær. Jens Chr. fik støbt gulv i den sidste sti.
Dagens arbejde sluttede med fin festmiddag arrangeret i anledning af Maren og Leo´s 48 års bryllupsdag i morgen.
Det har været en ekstra varm dag i dag, så eftermiddagen gik med alm. Afslapning, og for nogle en tur i poolen.
Sidst på dagen kom Alice fra skolen for at hjælpe med aftensmaden.