Mandag

Morgenmaden blev serveret udenfor klokken 07:00,  vi er jo i Afrika hvor solen skinner fra morgen til aften.

Buschaufføren fortalte løs på hele turen om hans familie (datter, barnebarn, onkel og far) samt hvor han var født og hvor han og hans familie boede.  I dag blev vi kun stoppet en enkelt gang af politiet.

Vi kørte på den nye motorvej fra 2011, som var lavet og betalt af kineserne. Efter 90 minutters kørsel drejede vi af og kom på en fremkommelig jordvej. Med speederen i bund kom vi til bestemmelsesstedet.

Vi gik dog de sidste 500 m og kom til bopladsen, hvor Gildo – tidligere landbrugselev – boede sammen med far, mor, 5 søskende + nevøer og niecer. Gildo var en flot genert ung fyr på 23 år .

På den skyggefulde plads under det store træ var der sat stole frem, og vi hilste og kyssede.

Nu gik turen til Gildos lille jordlod på 50×50 m. Det var en bustur på 2 kilometer af jordvejen, hvoraf det sidste stykke var på gåben. Jordloddet var indhegnet med naturhegn og indgangen bestod af rafter afsluttet med en gren fyldt med torne.

Gildo var ikke tilfreds med afgrøderne løg, salat og græskar. Grunden hertil skyldtes ene og alene oversvømmelse, i næste uge var han klar til udplantning af forskellige grønsager. Jordloddet lå nær vand, som skulle bæres 500 m for derefter at spredes med vandkande. Naturgødning fra græssende køer skulle hentes få kilometer derfra.

Trods disse betingelser gav Gildo udtryk for at han og hans familie havde et godt liv. Han troede på fremtiden og var optimist i forhold til afsætning.

Uden oversvømmelse var det muligt for Gildo at dyrke grønsager, som var nemt at sælge til turister, idet han boede tæt på stranden.

Efter denne fantastiske naturoplevelse til jorloddet kørte vi tilbage til Gildos hjem, hvor der blev serveret kaffe til medbragt brød. Nogle af pigerne sad under træet og ordnede nødder og passede børnene, en af pigerne havde storvask som foregik i 3 store baljer på jorden. Tørresnoren va busker som tøjet blev lagt på.

Der var 2 toiletter på grunden et til bin og et til bummelum.

Iden vi forlod bopladsen fik de gaver og Gildo takkede glad for besøget.

Havde vi ikke kørt på jordvej før, kom vi til det nu. En køretur på 10 kilometer. De lokale kører med en fart på 80 kilometer i timen. Vi var mere forsigtige.

Da vi kørte ind på bopladsen og steg ud af bilen, blev vi modtaget med sang, begejstring og kys af 6 kvinder med gamle mor i spidsen. Her boede Alcinio, som var en af de første elever på landbrugsskolen. Her boede han sammen med kone, barn og mor. Hans 2 brødre som arbejdede i Sydafrika hjalp familien økonomisk. Brødrene boede i et muret hus, når de var hjemme. Gamle mor boede i en rund afrikansk hytte, mens Alcinio med familie boede i et stort hus lavet af flettet hegn.

Midt på pladsen stod en flytbar solfanger og musikken spillede i baggrunden. Der var ikke indlagt vand. Regnvandet blev opsamlet alle de steder, der var en hældning på husene og opsamlet i tønder.

Vi skulle spise frokost klokken 13:00 under det store træ, hvor spisebordet og plastikstolene stod. Klokken 14:00 fik vi vandmelon og appelsiner fra marken. Vi danske gik lidt i stå da der ikke skete mere. Derfor gik vi til bålpladsen, hvor pigerne havde travlt med at forberede frokosten til os. Gamle mor gik efter brænde, og tændte bål for at ristede castanha . Herefter blev castanha banket og nødderne faldt ud. Sidste proces inden ristning på panden var at skalden skulle pilles af.

Da der stadigvæk ikke var tegn på frokost, gik vi rundt og så på bopladsen. Her var der mange forskellige eksotiske frugter kokosnødder, mango, bananer, papaja, nødder, avokados, appelsiner, citroner og en slags figen. Familien var totalt selvforsynet med mad.

Gamle mor kom med smagsprøver fra hjemmebryggeriet som næsten alle smagte på.

Klokken 14:30 blev der serveret sød kaffe med casavorødder. Disse rødder var skåret i stave og marineret i olie tilsat salt. Næste ret var moset casavorødder tilsat blade, nødder, hvidløg m.m.

Nu troede vi at måltidet var slut, men nej nej. Nu blev der uro i hønsegården, fordi vi skulle godkende den levende høne, så vi kunne se at vi fik serveret frisk kød.

Mens hønen blev stegt over bål, fortalte Alcinio om budget og virkelighed vedrørende hans grønsagsprojekt, der var på lejet jord få kilometer fra hjemmet. Virkeligheden var langt fra drømmen om en levevej af grønsager. Alcinio skulle nemlig bidrage med at forsørge familien og hans mor. Landbrugsfagligt var alt perfekt, afgrøder voksede og blev færdig til salg. Men der viste sig store problemer med transporten til markedet i XAI-XAI. For eksempel kom vognmanden 8 timer efter aftalt tid og så var alt jo tabt. For at forstå dette transportproblem, skal man huske på, at der er 15 kilometer jordvej og derefter en times kørsel af motorvejen til XAI-XAI.

Derfor er Alcinio nu i gang med at tage kørekort og håber på at leje en bil. Jorden er i dag tilsået med jordnødder.  Pigerne hørte med siddende på jorden, hvor de nød vores madrester.

Klokken 16:30 blev hønen fra grillen serveret. Den var flad og vi skar, rykkede og spiste kødet. Nu var afskedstimen nær. Alle med gamle mor i spidsen brød ud i sang og klap. Gamle mor førte an med disko dasko. Vi kvitterede med at synge Der er et yndigt land.

Sådan en velkomst og afsked kan vi lære noget af i Danmark. Alle var dybt berørte.

Madholdet kom nemt om ved aftensmaden. Vi stoppede ved et cafeterie hvor vi fik indisk ret og pizza,

Godt trætte og fyldt af indtryk og oplevelser var vi hjemme klokken 20:30.

Dejligt at se og opleve at landbrugseleverne klarer sig og ser lyst på fremtiden.