Tirsdag

Arbejdsholdene fordelte sig. Mændene til landbrugsskolen hvor de fortsatte med byggeriet, og vi piger kørte til kirken hvor vi fortsatte med at undervise i syning og strikning.

Klokken 15:00 kørte vi til et kommunalt plejehjem, hvor vi blev modtaget af stedets direktør bistået af 2 medarbejdere.

Der findes ikke mange plejehjem i Mozambique på grund af lav levealder samt at børnene skal forsørge deres forældre. Stedet vi besøgte havde 35 beboer, som var der på grund af, at de slet ikke havde nogen familie. De fleste var blinde eller svagtseende. Ingen var demente eller senil – hovedet fejlede intet. Dog havde de småskavanker, såsom ryg og ben.

De boede i afrikanske hytter ca 3 i hver, hvor de havde en seng at sove i.  De beboer der ikke var i kirke var mødt frem til velkomst og alle hilste på dem. Disse beboer fortalte, at de havde det godt, de havde nogle at snakke med, de fik mad 3 gange om dagen og blev passet og plejet.

I spisesalen var der ingen bord men nogle få bænke uden ryglæn. Køkken var blot et bålsted. Toilettet så vi ikke. Der var ikke indlagt vand. Dette skulle hentes 2 km. væk, trods dette var de  rene og velplejet.

Inden vi skulle rundt og se stedets bygninger, brød de ud i sang og lille mor dansede dertil. Vi kvitterede med at synge Dejlig er jorden.