Torsdag, den 26. februar 2015
Alle husker at drikke vand – undtagen Bo – han kan ikke finde sin flaske.
Kvinderne malede skiltet færdigt og fik gravet basinet op, så grisene er klar til vandbad.
Mændende baksede videre med byggeriet – hold da op hvor de knokler. Samtidig skal de jo også tænke store tanker om, hvordan og hvorledes det skal udføres !!!!
Børnene fra landsbyen kikker først på afstand men senere kommer de tættere på og elsker til sidst de hvide mormorben.
Over middag tager vi på besøg på et statsejet plejehjem. Der er ikke mange plejehjem her, da familien skal tage sig af de ældre.
De der ikke har familie kan komme her. Der er plads til 46 personer og man bor 2 i et rum på ca. 10-12 m2. Ca. 4 ansatte, så de ældre hjælper hinanden. Mange er blinde.
Der blev ringet på en klokke og de ældre indfandt sig efterhånden. De sang og nogle sange dansede for os.
Det gjorde et uforglemmeligt indtryk på os alle – vi er født på den samme jord, men hvor har vi dog f.sk. vilkår.
Vi fik aftensmad i privat hjem i Xai-Xai hos Argentina og Nelio. Hun havde forberedt det i 8 timer – foruden hun også havde været på arbejde og har 6 børn.
Vi fik fisk og mange f.sk. lokale retter (blade, bønner m.m.)
Skønt at se i trives med det, det vækker gode minder. Gode bønder – det ser godt ud, staldbyggeriet. Men det er jo rigtigt som Hugo skriver, i har jo da skabelonen fra sidste år. Kh. Niels-Erik