Dagen var imødeset med stor forventning, mest for mændene,da de vist forventede kvinderne skulle på grisejagt.
Men alt gik over forventning, så efter nogle gode stød gik de 6 smågrise, og senere somutter roligt rundt i folden.
Der startes op på maling af endnu et skilt til vejen, så det kan ses fra begge sider af det store træ, der står der.
Frokost på skolen, bestående af ris igen og sild med hoveder og det hele! Senere kører vi til Zai-Zai, hvor vi besøger en tæppefabrik. Vi mødes igen med sang. Et Danida og firmaet Mescla projekt, som beskæftiger ca. 50 kvinder.
Efter rundvisning overrækkes 2 brugte symaskiner medbragt fra Danmark.
Og hvilken jubel!
Bagefter besøg på storfarmen Vista Verda med mælkeproduktion af 70 køer, 1300 stk. fedekvæg , 200 geder og 50 grise.
Der drives 2500 hektar det meste i afgræsning. Stedet har 55 ansatte – de 15 af dem er vagter. Vi fik en flot tur – alle mand i driftslederens pick-up. Det gør man tit her. Meget spændende at se men ikke typisk for Mozambique.
Vi slutter med at aflevere en god flaske rødvin og får så 5 liter mælk med os hjem.
Mozambique 50+ 
Kære 50+ere. Det er dejligt at følge jeres blog og høre at i har det godt. Det er spændende at se “kendte” steder og personer, og vi kan se at Rodger bruger den kasket, som han fik af Jens Chr sidste år. Godt at grisestien fungerer nu, men Bent giver Hugo ret i at det var mændene fra 14, der lagde grunden.
Hvordan mon det går med strikkeriet? Hvor mange af damerne fra sidste år er med igen i år, Mon Alice også er med til at strikke. Vi husker også “maskinen” der kan lave kokosrasp, og det spændende mad vi lavede med Alice. Hils hende fra os.Hvordan går det med Saras lille pige og hvem passer hende, når Sara er på skolen?
Fortsat god tur.
Kærlig hilsen Bent og Bente 50+ 2014
TAK! ikke AK!
Ja, den grisejagt var fantastisk sjov. Hvis ellers jeg husker rigtig, så syntes, en stor del af de mænd, der havde lavet indhegningen til grisestien – sidste år – at det var knap så sjovt som vi kvinder, der “kun” havde strikket, gjorde. Dejligt at grisene nu kommer på græs.
Læser med stor glæde jeres blog – og mindes turen sidste år.
AK!
Jeg må indrømme at i er bedre til det med frilandsgrise en os fra sidste år, men knap så underholdende. Ruth – hvad var det jeg så på videoen – kan det passe, at når soen nærmede sig der hvor du skulle møde, virkede det som om du syntes den havde brug for mere plads.
Nrj ved du nu hvad Niels-Erik, den er du helt galt på. Vi gjorde et fantastisk pionerarbejde, som de bygger videre på. 🙂 Og husk nok var vi bonderøve, men ikke bønder, så vi måtte jo starte helt fra bunden. 😉 Men dejligt at se en brugbar indhegning, og ærlig talt snakkede vi jo også om, at det nok var nødvendigt.
Ærgerligt at I gik glip af grisejagten, den var alle pengene værd. Da grisen var fanget, tog to lokale (Robert og bygningskonstruktøren)result fat i hver sit bagben og trak afsted med griden, der pænt måtte gå baglæns på forbenene.