Mandag den 23. februar
Efter morgenmad og debat om den lange strømafbrydelse og megen regn, går turen nordpå.
Vi drejede fra hovedvejen og kørte meget langt ad en hullet sandvej helt ind i bushen. Langs vejen masser af bosteder.
Endelig kom vi til målet. Blev modtaget på festlig vis med dans og sang af moderen m.fl..
Midt på gårdspladsen var der dækket fint op til os. Vi blev trakteret med kogt og grillet pattegris – godt med flæsk. Tilbehør ris, majsgrød, grønt sovs af manijokblade.
De 2 små sønner charmerede os meget
Vi kikkede os omkring og får vist hvordan man dyrker jordnødder og manijok.
Efter et par timer tog vi afsked. Her blev der igen sunget og danset. Herefter kørte vi den lange vej hjemad.
Dagens største mandeoplevelse var synet af en ”plov” et stort fremskridt fra hakken.
Ustandselig bliver man standset af politiet. I dag tog det lidt længere tid, da en ung politibetjent vist skulle vise sig lidt.
Vejret har været knap så varmt, så det har været nemmere for os hvide mennesker at holde til.
Det glæder os, at i synes om vores blog. Føler vi oplever en masse.
Kærlig tak for jeres kommentarer – vi vil gerne have flere – det vil være rart med en ”kølig ”hilsen hernede i varmen. Vi er jo langt hjemmefra.
Ja fet det er efterhånden længe siden
Skat men damerne i Glumsø
Taler stadig om det😙😎
Hej Alle
Dejlig at se billeder, fra jeres hverdag, det ser ud til der bliver lavet lidt af hvert, både på egen hånd og sammen 😉
Nyd resten af turen.
Hilsen Breinholt, Hvide Sande
Kære Moz50+er. Flere gange har jeg ved mine foredrag om WutomiAgri fået spørgsmålet om ploven. Hvorfor har I dog ikke sørget for at de har et par heste og en plov? Hver gang har jeg spurgt forsamlingen om nogen ved, hvor meget jord der skal dyrkes for at føde et par heste. Som regel er der en gammel landmand der ved besked og så er debatten om plov og heste ovre. Måske står ploven på billedet og ruster af samme årsag.
Jeg glæder mig til at følge med.
Tom
Kære Moz50+er. Det glæder mig at følge med i jeres oplevelser. Jeg er ved at tilrettelægge en foredragsaften for Y’s men i Sorø. Jeg har taget – og tager sikkert flere – af jeres billeder og fortællinger med så de kan se at skolen lever, udvikler sig og har det godt.
Moz50+13 Tom