Holdets piger mødtes med 8 trofaste strikke- og sypiger i kirken. Denne gang deltog præstekonen en del af tiden, hun skulle til begravelse. Stole var sat i rundkreds og vi sagde godmorgen og fik fælles morgenkaffe. Symaskinerne var også fast frem.
Strikkepigerne lærte at sy strikkelapperne 30×30 sammen. De havde haft strikkepinde og garn med hjemme og viste stolt deres hjemmearbejde frem. Målet var nået, de kunne starte og slutte og sy sammen, og de var stolte. Pigerne blev så frie, at de spontant brød ud i sang mens de arbejdede.
Symaskinerne blev flittig brugt, da pigerne hurtigt fik lært at betjene maskinen. Der blev repeteret ved, at deres capulana, der bl.a. blev anvendt til nederdel, barnesele blev kantet på symaskinen. Når vi er væk, kan pigerne få hjælp af en mandlig skrædder.
Frokosten på denne sidste undervisningsdag var lækker ris, salat og kylling som kirken gav til os alle.
Inden farvel fik pigerne gaver. Thea gav en halskæde til alle pigerne. Hun havde også tegninger med fra børnebørn og SFO i Spjald.
Da vi var færdige, kørte vi ud for at hente arbejdsmændene. Malerarbejdet blev afsluttet men lofterne blev ikke monteret, da der manglede søm.
Inden endelig afsked på skolen blev der taget gruppebillede af Moz 50+. Gruppen er overbevist om, at vi har givet projektet et skub i den rigtige retning.
På grund af ledelsesproblemer har centret Wotomi Agri ligget underdrejet siden december 2011, hvor Lisbet og Kurt rejste hjem. Disse problemer er forhåbentlig overstået, da lederen er fyret. Bestyrelsen har lovet at overtage ledelsen indtil videre.
Der var gæster inviteret til aftensmad, som blev købt i cafeteriet på Honey Pot. Alle gik tidlig til ro, da vi skulle tidlig op næste morgen.