Traditionen tro startede vi med morgenmad kl. 06.00. Ude på skolen er der fortsat stor aktivitet med de forskellige arbejdsopgaver.

Over middag og efter et hurtigt bad gik turen op til et plejehjem nord for Xai-Xai. Der er 47 beboere, hvoraf ca. 20 af dem tog imod os under de skyggefulde træer. Det var betagende at opleve de gamle mennesker, og hvordan de livede op, da de sammen med personalet sang en af deres gamle, kendte sange. Enkelte gav sig spontant til at danse og de smilede over hele ansigtet. De har alle gennemlevet hele Mozambiques udvikling fra portugisisk koloni, landets selvstændighed og efterfølgende voldsomme borgerkrig til i dag med fredelige tilstande. Det var dejligt at se, hvor kærligt og omsorgsfuldt personalet tog sig af beboerne. Vi fik også lejlighed til at se, hvordan de boede i de små hytter.

Herefter var vi inviteret til Ginas mors faster. Hun gav os lov til at se, hvordan man bor og lever i et typisk hjem i Mozambique med åbent ildsted og køkken og meget små rum til at opholde sig i og sove. Helt typisk leves livet udenfor på gårdspladsen. Her var desuden også plads til såvel kyllinger, høns og ænder imellem citron- og palmetræer. Her midt i det hele blev vi budt på en rigtig dejlig og traditionel aftensmad. Det var rigtig stemningsfuldt og aftenen sluttede med overrækkelse af gaver, hvor især gaven til værtinden og hendes nabo, der havde hjulpet med tilberedelsen af maden. De fik hver et sjal, som Kirsten havde strikket, og som tak gav de spontant en sang og en dans.

Endnu en dejlig dag i Mozambique er til ende.