Efter et par timers ophold i lufthavnen i Paris – steg vi ombord på en af verdens største fly A380 med plads til 800 pers.

Kl. var 23.20 og nu startede en midnatsforstilling med god mad, derefter tog vi de udleverede natbriller på. Alle fik måske nogle timers søvn, ”asfalten” var kun lidt ujævn på vej derned (ikke værre end de frostsprængte landeveje i Danmark) selv Stinne klarede det flot.

Efter 8.735 km i luften er vi landet på den sydlige halvkugle i Johannesburg.

Alt gik glat igennem kontrollen – dog er vi bange for, at Kirsten har tabt sin smartphone  på vejen ud til vores bil.

Det var utrolig spændende hvordan bilen så ud – havde hørt meget om sidste år. Endelig den sidste minibus på parkeringspladsen og den havde trailer med.

Alt blev pakket og folk fandt deres pladser – der var tomme sæder også – sikken luksus

Alle spændte sikkerhedsseler, da de så at Kurt skulle køre – nå nej rattet sidder jo i højre side. Vores chauffør Wusi, hvilke betyder ”wakeup” på Swazi,  kørte godt.

På vejen ud af Johannesburg ser vi meget forskellig byggeri – fra slum til flotte villaer.

Langs motorvejen er der rent og pæn, der gik nogle og samlede plast i sække.

Der er store marker med majs og kartofler – hirsemarker har vi også set.

Små rundbaler – Kronepresser. Store vandingsmaskiner med små dyser ca. 200 m bred. Snorlige jernbaneskinner, der går ud til kulminerne, så kullene kan eksporteres til Kina.

I starten var det meget fladt og store vidder og jo nærmere vi kom til Betor House i Nelspuit blev det mere bjergrigt…

Vi kom godt frem. Nu er vi trætte alle mand…