Ét er at tale med eleverne der går på WutomiAgri, noget andet er bagefter. Kan eleverne komme til at leve af det de har lært? Kan de være vedholdende over for den nye læring de har fået det år på skolen når de er ude i den virkelige verden? Og dermed være med til at ændre landbrugstradition og kultur dér hvor de kommer fra?
Dét og meget mere blev vi klogere på i dag. Da vi var med den tidligere elev Antonio – og nu underviser på WutomiAgri – ude og besøge Menigheden ved Igreja Celebracao kirken. Her skulle han fortælle og vise hvordan de bedst muligt kunne få størst udbytte af deres afgrøder.
Vi så Antonio med stor myndighed og tålmodighed, forklare den skeptiske menighed hvorfor de skulle bruge forædlet frø, og ikke bare de frø de selv havde høstet. Og hvordan han overbeviste dem om, at de skulle bruge færre frø, da disse ville komme op, når de sørgede for at vande og gøde dem.
De første rækker majs bag kirken blev etableret. Tidligere elever fra W.A. har lovet at passe denne forsøgsmark med stor ildhu.
Efterfølgende var de med os ude og besøge afgangselev ´24. Sylvester, der havde oprettet en kyllingefarm. Vi kunne både se og høre, at de lokale var impornerede, dette var vi også.
Så ja, det nytter! Og netop nu er det des endnu vigtigere. Som præsten sagde til sin menighed:” Nu må I tage over, de steder I plejer at købe mad, er oversvømmede og ødelagte.”
Efter en hjertelig og varm velkomst med både sang, kram og kindkys af hele menighed og præst, blev vi placeret under trækronens svalende skygge. Her blev vi i løbet af dagen, budt på både kaffe, middag, prædiken og lovsang.
Mozambique 50+ 