Lækker morgenmad med alskens frugt, efterspurgt havregrød og meget mere.
Forventningsfulde satte vi os efterfølgende i bussen, og kørte mod den vigtigste destination: WutomiAgri. Vi kørte gennem Xai-Xai på vejen derhen, hvor vi ved selvsyn kunne se oversvømmelsens fatale konsekvenser: Ødelagte butikker, veje og huse mødte os på en strækning af ca. 11 km. Vi sad stille, med en knude i maven, og varme tanker til de berørte.
Stemningen blev vendt, da vi trillede stille ind til WutomiAgri. Her stod alle eleverne og bød os velkommen med sang og generte varme blikke.
Vi blev med det samme delt op i små grupper, hvor eleverne stolt gav os en rundvisning. Her så vi kyllingehuse, griseplads, biogas, køkkenhaven, deres værelser mm. Vi blev overvældet af udviklingen fra bush til nu. Det var ikke meget engelsk der blev talt, men vi forstod hurtigt hinanden vha. fagter og pegen.
Temperaturen rundede 30 grader i skyggen, så at nyde kaffen, og senere frokosten under trækronernes skygge, var også èn af dagens store glæder. Ja, vi er jo kun lige landet, så vi træner varme-tilvænning.
Vi sku lave hhv. skabe og male, og eleverne hjalp velvilligt til i begge grupper. Til alt held, havde Lisbet og Kurt klædt os godt på: det er lige så vigtigt at tale med eleverne, som at lave arbejde. Og arbejdskraft har de, det er materialerne der er det dyre, og som vi skal passe på. Så der blev både sunget og danset med eleverne, mens andre udregnede hvordan eksempelvis træpladerne kunne udnyttes bedst muligt, så intet gik til spilde.
Skønne, glade, unge elever, bidrog med deres nysgerrighed, deres gåpåmod og deres historier, så denne dag blev intet mindre end magisk!
Vi var alle fyldt med bevægende, rørende minder, efter denne, vor første dag på WutomiAgri.
Mozambique 50+ 