Dagen startede på Wutomi Agri med andehuse, hovedrengøring af opvaskerum og maling. Efter frokosten skyndte vi os hjem til en kort badetur inden turen gik til et plejehjem.



Det er hårdt at arbejde i varmen, så vi er trætte når vi når frokosttid.

Plejehjemmet bliver drevet af regeringen. De har prioriteret maling frem for mad, så alle bygningerne er fine, men beboerne er sultne. Gæstfriheden var stor. Ingen beklagelse men masser af godt humør, sang og dans.









Vi fik heldigvis lov til at give dem nogle kyllinger, noget ris, olie, og sæbe.

Så gik turen hen til Ginas bedstemor, der viste sit hjem frem, serverede dejlig aftensmad og fik os alle med til at danse. Der er nogle bevægelser, der falder os meget svært, men vi havde det vældig sjovt.







